A-Huset

238m2 brutto

A-huset danner her bolig fordelt på 2 etager; stueplanet rummer entré med garderobe, 2 værelser, en central betonkerne med badeværelse og teknisk rum, spisekøkken, spise- og opholdsstue med stor brændeovn / pillefyr. På 1. sal er der et stort soveværelse med egen walk-in garderobe og badeværelse. Dertil er der 2 udvendige terrasser, den ene med indbygget vildmarksbad.

Spise- og opholdsstuen har loft til kip med ovenlys, der giver himmellys i løbet af dagen og således byder på et “katedral” lignende rum. Et stort vestvendt vinduesparti i gavlen, lukker eftermiddagssolen dybt ind i stuen. Mod syd er der omkring køkkenet bygget et vinduesparti ud i en bred karnap, der giver adgang til den sydvendte terrasse. Mod nord er indgangspartiet bygget tilsvarende ud i en karnap, som er smal og høj, så der levnes plads til trappen i højden, der fører op til næste etage. På 1. salen giver et stort vinduesparti i østgavlen lys og udsyn fra værelset, og et rundt sydvendt tagvindue er placeret direkte over badekarret i badeværelset.

Konstruktionen består af 10 stk. A-formede limtræsrammer, der er forbundet med CLT-elementer (massive krydslimede træelementer) på gulv og tag samt i etageadskillelsen. Udenpå elementerne er der tillægsisolering i træfiberisolering og alle tag- og vægflader er yderst beklædt med tagspån i cedertræ. Husets kerne er støbt i beton, og giver dermed en termisk masse, som holder længere tid på varmen end træet. Det betyder at varmeforbruget kan reduceres, fordi man får en mere balanceret varmefordeling hen over døgnet. Kernen sikrer samtidig stabiliteten i husets samlede konstruktion. Huset er hævet på punktfundamenter i beton og er fugtsikret på undersiden, for at klimasikre huset mod stadigt stigende grundvand, og kraftige regnskyl / oversvømmelser i fremtiden.

Inspiration

Hvis man kunne gå helt tilbage til begyndelsen, hvor mennesket byggede sine første bosætninger og ly for natten, så kan man måske forestille sig, at det var noget i retning af at stille 2 stykker træ mod hinanden, så de dannede en trekant. Opstillingen med skråtstillede grene blev da gentaget et passende antal gange og holdt sammen af tværgående pinde og yderst beklædt med bark, blade og græs, der lå i lag på lag, så regn og vind blev holdt ude.

Gennem årtusinder er A-huset blevet udviklet, fra en primitiv læskærm i skoven, til spidsbuede gotiske katedraler. I moderne tid genkender vi A-huset i fx Operahuset i Sidney af Jørn Utzon, hvor ribbekonstruktioner danner buede hvælv i forspændt beton. A-huset og dets karakteristiske form, som er baseret på et enkelt konstruktionsprincip, er i den forstand en arketype, der rækker helt tilbage til arkitekturens udgangspunkt, hvor det handlede om at skabe læ og beskyttelse under et simpelt tag. Der er noget universelt og tidløst appellerende over de store tagflader, der går ubrudt fra gulv til tagryg, hvor de støtter sig til hinanden.

Min egen personlige inspiration til A-huset opstod for mange år siden i Norge, hvor jeg oplevede “fiskehjeller”, der stod opstillet langs kysten. En hjelle er en simpel A-formet trækonstruktion, hvor der løber stålwire eller trælægter vandret på siderne, så det fungerer som tørrestativ til fisk. Når solen skinner på fiskeskællene fra de hundredevis af fisk der vejer i vinden, opstår et fantastisk lysspil, nærmest som i en katedral. Det primitive møder det ophøjede i en skøn forening!…